Regn på afdraget ved lønindeholdelse ud fra din årlige nettoindkomst og den afdragsprocent, der gælder for dit indkomstinterval.
Gældsstyrelsen kan inddrive gæld til det offentlige ved lønindeholdelse. Det betyder, at en del af din løn, dine dagpenge eller din pension trækkes, før pengene udbetales (gældsinddrivelseslovens § 10). Beløbet beregnes ud fra din betalingsevne. Udgangspunktet er en tabel i bekendtgørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige. Den giver en afdragsprocent af din årlige nettoindkomst, som stiger med indkomsten. Procenten er lavere, hvis du har forsørgerpligt over for børn. Intervallerne reguleres hvert år; satserne for 2026 står i SKM2025.686.GÆLDST.
Formel. Årligt afdrag = årlig nettoindkomst × afdragsprocent. Gældsstyrelsen omregner det til en lønindeholdelsesprocent på dit skattekort, så det rigtige beløb trækkes af din A-indkomst.
Regneeksempel (illustrativt). En nettoindkomst på 240.000 kr. om året ligger i 2026-tabellens interval 237.870–242.989 kr. Uden forsørgerpligt er afdragsprocenten 17 %, så afdraget bliver 40.800 kr. om året, eller 3.400 kr. om måneden. Der er 199.200 kr. tilbage. Med forsørgerpligt er procenten 8 %, altså 19.200 kr. om året. Find den procent, der gælder for din indkomst og familie, i Gældsstyrelsens varsel.
Begrænsninger. Tabellen gælder for 2026 og reguleres hvert år. Gældsstyrelsens egen opgørelse af nettoindkomsten er afgørende. Har du høje faste udgifter, kan du bede om en konkret betalingsevnevurdering ud fra dit budget. Se guiden om lønindeholdelse og betalingsevne.
Regler og priser
Sådan kan Gældsstyrelsen eftergive gæld til det offentlige efter § 13 og § 15 a, hvilke krav der ikke kan eftergives, og de nye tilbagekaldelsesregler fra 4. februar 2026.
Beregning og plan
Hvordan Gældsstyrelsen fastsætter lønindeholdelse ud fra betalingsevnetabellen, hvad afdragsprocenten er, hvornår du kan få en konkret budgetvurdering, og andre inddrivelsesskridt.
