Lønindeholdelse hos Gældsstyrelsen: sådan beregnes din betalingsevne i 2026
Hvordan Gældsstyrelsen fastsætter lønindeholdelse ud fra betalingsevnetabellen, hvad afdragsprocenten er, hvornår du kan få en konkret budgetvurdering, og andre inddrivelsesskridt.
Har du gæld til det offentlige, som ikke er betalt til tiden, kan Gældsstyrelsen trække et beløb direkte i din løn, dagpenge eller pension. Det kaldes lønindeholdelse (lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 10). Beløbet beregnes ud fra din betalingsevne. Udgangspunktet er en tabel i bekendtgørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige (BEK nr. 1110 af 25. oktober 2024, § 11). Den giver en afdragsprocent af din årlige nettoindkomst. Procenten stiger fra 4 % ved lave indkomster til højst 60 % ved høje, og den er lavere, hvis du har forsørgerpligt over for børn. Intervallerne reguleres hvert år. For 2026 er de offentliggjort i SKM2025.686.GÆLDST: fx giver en nettoindkomst på 240.000 kr. en afdragsprocent på 17 uden og 8 med forsørgerpligt. Hænger dit budget ikke sammen, kan du bede om en konkret betalingsevnevurdering. Du skal altid have det nødvendige til dig og din familie.
Guiden hører under guiden til at søge gældssanering trin for trin.
Sådan virker lønindeholdelse
- Gælden er under inddrivelse. Kreditoren, fx kommunen eller Skattestyrelsen, har sendt kravet til Gældsstyrelsen, efter at betalingsfristen er overskredet.
- Varsel. Du får besked om, at Gældsstyrelsen vil lønindeholde, og hvor meget.
- Afgørelse. Gældsstyrelsen træffer afgørelse om lønindeholdelse og fastsætter en lønindeholdelsesprocent.
- Trækket sker via eSkattekortet. Procenten lægges oven i trækprocenten på dit skattekort, så din arbejdsgiver eller udbetaler trækker beløbet sammen med skatten (§ 10, stk. 3).
- Loft. Den samlede indeholdelse må ikke overstige 100 % (§ 10, stk. 3). Du skal efterlades det nødvendige til eget og familiens underhold.
Lønindeholdelse kan ikke ske i indkomst beskattet efter forskerskatteordningen (kildeskattelovens § 48 E).
Tabellen: afdragsprocent efter nettoindkomst
Bekendtgørelsens § 11 har en tabel med nettoindkomstintervaller og en afdragsprocent for skyldnere uden og med forsørgerpligt over for børn. Tabellens beløb reguleres hvert år den 1. januar (§ 45) og offentliggøres i en SKM-meddelelse. Her er et udsnit af tabellen for 2026 (SKM2025.686.GÆLDST, gengivet i Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit G.A.3.1.1.1.2.1). Fra 181.390 kr. er intervallerne ca. 5.130 kr. brede, og procenten uden forsørgerpligt stiger med 1 point pr. interval:
| Årlig nettoindkomst 2026 | Afdragsprocent uden forsørgerpligt | Afdragsprocent med forsørgerpligt |
|---|---|---|
| 0–145.459 kr. | 4 % | 3 % |
| 145.460–181.389 kr. | 5 % | 3 % |
| 181.390–186.529 kr. | 6 % | 4 % |
| 217.330–222.459 kr. | 13 % | 4 % |
| 222.460–227.599 kr. | 14 % | 5 % |
| 237.870–242.989 kr. | 17 % | 8 % |
| 299.470–304.589 kr. | 29 % | 20 % |
| 350.800–355.929 kr. | 39 % | 30 % |
| 458.610–463.739 kr. | 60 % | 51 % |
| 504.800 kr. og derover | 60 % | 60 % |
Det betyder, at to personer med samme gæld kan have helt forskellige afdrag, fordi afdraget afhænger af indkomsten, ikke af gældens størrelse. Se hele tabellen i Den juridiske vejledning på info.skat.dk, eller brug beregneren på gaeldst.dk.
Har du en nettoindkomst under den såkaldte lavindkomstgrænse, skal varslet give dig mindst 14 dage til at gøre indsigelse (§ 11). Gældsstyrelsen giver i praksis 30 dage. Lavindkomstgrænsen er den mindste indkomst, der giver en afdragsprocent på 5 uden forsørgerpligt eller 4 med forsørgerpligt. I 2026 er den 145.460 kr. uden og 181.390 kr. med forsørgerpligt. Ligger du lige under grænsen, er betalingsevnen efter tabellen 485 kr. henholdsvis 453 kr. om måneden. Gældsstyrelsen opkræver et gebyr på 300 kr., når den træffer afgørelse om lønindeholdelse.
Regneeksempel (illustrativt, med 2026-tabellen)
| Person A | Person B | |
|---|---|---|
| Årlig nettoindkomst | 240.000 kr. | 240.000 kr. |
| Forsørgerpligt | Nej | Ja, to børn |
| Afdragsprocent (tabel 2026) | 17 % | 8 % |
| Årligt afdrag | 40.800 kr. | 19.200 kr. |
| Pr. måned | 3.400 kr. | 1.600 kr. |
Det månedlige beløb er det årlige divideret med 12, rundet ned til nærmeste hele eller halve hundrede kroner. Gældsstyrelsen omregner beløbet til en lønindeholdelsesprocent, der rundes ned til et helt tal. Personerne er opdigtede. Brug lønindeholdelsesberegneren med den procent, Gældsstyrelsen har oplyst dig.
Konkret betalingsevnevurdering
Tabellen tager ikke højde for høj husleje, mange børn eller sygdom. Du kan derfor bede Gældsstyrelsen om en konkret vurdering ud fra et budget, hvor dine faktiske udgifter indgår. Vurderingen kan give et lavere afdrag. Den kan også give et højere afdrag end tabellen: Gældsstyrelsen henviser til Landsskatterettens afgørelse SKM2007.627.LSR (Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit G.A.3.1.1.1.2.2). Hav derfor styr på tallene, før du beder om det. Muligheden gælder, hvis din nettoindkomst er på eller over lavindkomstgrænsen.
Sådan forbereder du anmodningen:
- Lav et budget for hele husstanden med husleje, forsyning, børnepasning, transport, forsikringer og medicin.
- Vedlæg dokumentation: lejekontrakt, lønsedler, regninger.
- Forklar ændringer, fx at du er blevet ledig, syg eller har fået et barn.
Andre inddrivelsesskridt
| Skridt | Hvad det betyder | Regel |
|---|---|---|
| Modregning | Overskydende skat og visse udbetalinger fra det offentlige bruges til at betale gælden | Gældsinddrivelsesloven |
| Udpantning | Pantefoged kan foretage udlæg i aktiver, fx bil; grundafgift 300 kr. + 0,5 % af beløb over 3.000 kr. | §§ 11 og 12 a |
| Tillægsafgift | 400 kr., hvis forretningen sker uden for Gældsstyrelsens kontor | § 12 a, stk. 2 |
| Indberetning til kreditoplysningsbureau | Ved samlet forfalden gæld over 7.500 kr. og 4 ugers skriftligt varsel | Databeskyttelseslovens §§ 16–17 |
Har du en overholdt aftale om afdrag eller henstand, må gældsposterne ikke indgå i beløbet til RKI-indberetning (§ 16, stk. 1, nr. 2). Se guiden om RKI og gældssanering.
Når lønindeholdelse ikke er nok
Er gælden så stor, at du aldrig bliver færdig med en realistisk betaling, er det værd at overveje eftergivelse hos Gældsstyrelsen eller gældssanering. Offentlig gæld under inddrivelse har særlige forældelsesregler. For gæld i Gældsstyrelsens system PSRM regnes forældelsesfristen tidligst fra 20. november 2021 (gældsinddrivelseslovens § 18 a). Se guiden om forældelse.
Ofte stillede spørgsmål
Kan min arbejdsgiver se, at jeg har gæld?
Lønindeholdelsen sker via eSkattekortet som en del af trækprocenten. Arbejdsgiveren ser den samlede procent, men ikke din gæld.
Kan jeg få lønindeholdelsen stoppet?
Lønindeholdelsen stopper, når gælden er betalt. Du kan også aftale en betalingsordning, søge om en konkret betalingsevnevurdering eller søge eftergivelse.
Lønindeholder Gældsstyrelsen også i dagpenge og pension?
Ja, lønindeholdelse kan ske i A-indkomst, og det omfatter som udgangspunkt også dagpenge, sygedagpenge og pension, som udbetales som A-indkomst.
Kilder
- Retsinformation – lov om inddrivelse af gæld til det offentlige §§ 10–12 a og 18 a (LBK nr. 1063/2024), BEK nr. 1110 af 25. oktober 2024 §§ 11 og 45, databeskyttelsesloven §§ 16–17
- Gældsstyrelsen – din gæld, lønindeholdelse, gebyrer og beregner til træk i indkomst
- Den juridiske vejledning – afsnit G.A.3.1.1.1.2.1 (tabeltræk og satser for 2026, SKM2025.686.GÆLDST) og G.A.3.1.1.1.2.2 (konkret betalingsevnevurdering)
- Skattestyrelsen – eSkattekort og trækprocent
- borger.dk – gæld til det offentlige
