Personlig konkurs i Danmark: hvad sker der, hvad koster det, og hvorfor gælden ikke forsvinder

Ja, en privatperson kan gå konkurs i Danmark, men det sker sjældent, og det løser sjældent problemet. En konkurs betyder, at skifteretten tager dine aktiver under behandling. En kurator sælger det, der kan sælges, og fordeler pengene mellem kreditorerne. Den gæld, der ikke bliver dækket, består bagefter. Konkursen giver altså ikke gældsbefrielse. For en person er det normalt gældssanering, der kan få gælden til at bortfalde. Konkurs kræver, at du er insolvent (konkurslovens § 17). Den, der begærer konkursen, skal stille sikkerhed for omkostningerne (§ 27). For konkursbehandlingen betales en retsafgift på 9.000 kr. af boets midler (retsafgiftslovens § 23).

Guiden hører under overblikket over betingelserne for gældssanering i 2026.

Hvornår kan en person erklæres konkurs?

Efter konkurslovens § 17 skal en insolvent skyldners bo tages under konkursbehandling, når skyldneren selv eller en kreditor beder om det. Du er insolvent, hvis du ikke kan betale din gæld, efterhånden som den forfalder, medmindre problemet kun er forbigående.

Insolvens antages i almindelighed at foreligge (§ 18), hvis:

1. du selv erkender at være insolvent,
2. du er eller inden for de seneste 3 uger har været under rekonstruktionsbehandling,
3. du har standset dine betalinger, eller
4. en kreditor ikke har kunnet få dækning ved et udlæg inden for de sidste 3 måneder.

Bemærk forskellen til gældssanering. Ved konkurs handler insolvens om, at du ikke kan betale løbende. Ved gældssanering skal du godtgøre, at du heller ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne betale (§ 197).

Hvad koster en konkurs?

Skifteretten kan fritage for sikkerhedsstillelse, så statskassen indestår for omkostningerne, hvis særlige hensyn til en kreditor eller skyldneren taler for det (§ 27, stk. 2). Sikkerhedens størrelse fastsætter skifteretten i den konkrete sag. Spørg derfor skifteretten om det aktuelle beløb, før du overvejer at begære dig selv konkurs.

Forløbet, hvis du begærer dig selv konkurs

1. Begæring. Du sender en konkursbegæring til skifteretten med en opgørelse over aktiver og gæld og en liste over kreditorerne (§ 22, stk. 1).
2. Møde i skifteretten. Skifteretten indkalder dig og kan kræve oplysninger om din økonomi. Udebliver du, anses begæringen for bortfaldet (§ 22, stk. 2–3).
3. Konkursdekret. Er betingelserne opfyldt, og er der stillet sikkerhed, afsiger skifteretten konkursdekret og udpeger en kurator.
4. Kurators arbejde. Kurator gennemgår dine aktiver og dispositioner. Kurator kan omstøde visse betalinger og overdragelser fra tiden før konkursen.
5. Udlodning. Pengene fordeles efter konkurslovens rækkefølge. Almindelige kreditorer får en eventuel dividende til sidst.
6. Afslutning. Boet sluttes. Den udækkede gæld består, og kreditorerne kan igen søge dækning hos dig.

Konkursen omfatter din formue på dekretdagen og det, der tilfalder dig under konkursen (§ 32). Din løn og andre indtægter fra eget arbejde under konkursen indgår dog ikke i konkursmassen (§ 33). Arv, der tilfalder dig under konkursen, indgår som udgangspunkt (§ 34). Ting, der tilhører andre, udleveres til dem (§ 82).

Hvornår giver konkurs mening for en person?

Er du under konkursbehandling, når du søger gældssanering, skal kurator udtale sig om forhold, der taler imod (§ 202, stk. 3). Kendelsen om gældssanering kan tidligst afsiges, når kurator har afgivet sin endelige indstilling (§ 216 a). Kendelsen omfatter da som udgangspunkt kun gæld stiftet før konkursdekretet (§ 199, stk. 2).

Konkurskarantæne

Har du deltaget i ledelsen af en virksomhed, der går konkurs, kan du blive pålagt konkurskarantæne. Det sker, hvis du har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse senere end 1 år før fristdagen (§ 157). Konkurskarantæne pålægges normalt for 3 år (§ 158). I den periode må du ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for dens forpligtelser (§ 159). Groft uforsvarlig ledelse taler også imod gældssanering (§ 197, stk. 2, nr. 4).

Kreditoren truer med konkurs – hvad gør du?

En konkursbegæring fra en kreditor koster kreditoren både retsafgift og sikkerhedsstillelse. Den bruges derfor oftest, hvor der er værdier at hente. Får du en konkursbegæring:

• Mød op i skifteretten. Udebliver du, kan det tælle som bevis for kreditorens påstande (§ 23, stk. 5).
• Tag dokumentation med for din indkomst og dine udgifter.
• Overvej at søge gældssanering. Indledes rekonstruktion, udsættes en gældssanering (§ 217). Spørg skifteretten om sammenhængen i din sag.
• Få rådgivning hos en advokat eller en gratis gældsrådgivning med det samme.

Se også hvilken gæld gældssanering omfatter og sammenligningen af gældsløsninger.

Ofte stillede spørgsmål

Bliver jeg registreret i RKI, hvis jeg går konkurs?

Konkursdekreter bekendtgøres i Statstidende, og kreditoplysningsbureauer må videregive summariske oplysninger, der stammer fra Statstidende (databeskyttelseslovens § 21, stk. 3). Oplysninger over 5 år må som hovedregel ikke behandles (§ 20, stk. 3).

Kan jeg miste min lejebolig ved konkurs?

Lejemålet er ikke et aktiv med værdi for kreditorerne på samme måde som en ejerbolig. Har du huslejerestancer, kan udlejer dog opsige lejemålet efter lejelovens regler, uafhængigt af konkursen.

Er konkurs hurtigere end gældssanering?

Konkursbehandlingen kan være hurtigere, men den sletter ikke gælden. Du vil derfor typisk skulle søge gældssanering bagefter alligevel.

Kilder

• Retsinformation – konkursloven §§ 17–27, 32–34, 82, 157–159, 197 a, 199, 202 og 216 a (LBK nr. 1162/2024) og retsafgiftsloven §§ 18 og 23 (lov nr. 425 af 16. marts 2021)
• Domstolene – skifteretterne og konkursbehandling
• Statstidende – offentliggørelse af konkursdekreter og proklamaer
• Forbrugerrådet Tænk – Økonomi- og Gældsrådgivning – gratis rådgivning